MAGI I MØRKET

[page_validation_time]

Glimrende!

Det gjorde I jo ganske godt, derfor vil jeg give jer min version af begivenhederne.

Jeres resultat i opgave 4

[Write_Result_2]

Forhjulet og baghjulet mødes altid “klokken 6”.

Baghjulet kræver 8 rotationer for at komme til klokken 6.

Cyklen bevæger sig 3 meter frem for hver rotation.

8×3=24.

Derfor er svaret på opgaven 24.

Nu skal I høre hvad der skete.

Kirkeklokkerne bimlede 12 gange kort efter.

Jeg så en kappeklædt skikkelse komme imod mig, ansigtet dækket under en hætte.

Jeg skulle netop til at hilse, da jeg hørte personen sige: Petrous Ficare.

I er nu godt halvvejs på turen.
Hvis I trænger til en lille pause, så husk at det altid er muligt.

Næste opgave finder I ved at krydse broen og lede efter et skinnende trekantet kort på jorden.

Den magiske trekant - En escape-tur i Aarhus

Gamemaster:
Tryk først på “Next”, når I står ved trekanten på Lille Torv.

I andre trykker derefter på “Refresh”.

[fastForwared]

Her er den lange version af hvad der skete.

Jeg var en yderst vellidt mand, ja, I har jo sikkert hørt mit navn før, Bernhardt Jensen, “en levende legende” blev jeg kaldt.

Derfor kom det da også som lidt af en overraskelse, at netop jeg blev udsat for sådan et angreb, men jeg har haft en del tid til at tænke over det, og jeg er kommet frem til at det egentlig giver glimrende mening.

Succes avler jalousi, og min succes har åbenbart været stor nok til at nogen blev jaloux nok til at angribe mig.

Nå, men nok om det.

Jeg var ude at gå en aftentur, efter et besøg på et etablissement.

Luften var klar og kold, jeg havde det egentlig rigtig godt.

Da kommer en kappeklædt person imod mig.

Jeg kunne ikke se ansigtet, fordi det var dækket under en hætte.

Jeg skulle netop til at hilse på personen og bede om at se, hvem der ellers var ude på sådan et tidspunkt.

Det nåede jeg dog ikke, for pludselig hørte jeg ordene: “Petrous Ficare” og straks stivnede min krop.

Magikeren virkede tilfreds og forlod mig der.

Ikke længe efter hørte jeg kirkeklokkerne der ringede 12 gange.

Mange mennesker kom og græd, da de så hvad der var hændt mig.

På grund af mit store aftryk på byen og alle de mennesker jeg havde rørt, fik jeg også denne meget centrale plads.

Det var et plaster på såret at få alt den opmærksomhed og siden er det gået op for mig, at det faktisk har visse fordele.

Var jeg aldrig blevet til en statue, havde jeg forlængst været død og borte, men nu kan jeg leve for evigt.