159 kr.
Er I klar til et mystisk eventyr midt i Odense?
Odins Remse er en spændende udendørs escape-aktivitet, der tager jer med på en ca. 1 km lang rute gennem byens historiske centrum.
Odense har sit navn fra selveste Odin – den mægtigste af de nordiske guder. Men nu vil han tage det tilbage…
En ældgammel orden kender til en magisk remse, der kan få Odin til at vente i 100 år – og det er præcis 100 år siden, den sidst blev brugt.
Kan I finde remsen i tide?
I bestemmer selv, hvornår I starter, og I kan tage turen i jeres eget tempo. Der er ingen tidspres, så I kan holde pauser undervejs og nyde byen.
Findes ved Dronning Christines Plads, Klosterbakken 2
“Odins Remse” styres via jeres mobiltelefoner, som guider jer til opgaverne undervejs og bruges til at svare på dem. Al kommunikation foregår digitalt, og der er ikke direkte kontakt med EscapeTour.dk undervejs.
For den bedste oplevelse anbefaler vi, at I udnævner én gamemaster, som indtaster svar og beder om hints. Alle kan dog åbne linket på deres mobil for bedre samarbejde.
Hver opgave har op til fire hints – det fjerde hint afslører svaret. Brug hints med omtanke og helst kun, når gruppen er enige. Hvis I er nye til escape-ture, er det helt normalt at have brug for hints.
Er I flere grupper, der vil konkurrere, skal hver gruppe booke sin egen tur.
Point tildeles baseret på antal svar og brug af hints:
Jeres samlede resultat vises på resultatsiden efter turen.
Ved kraftig regn anbefaler vi at flytte turen til en anden dag. Send en mail til info@escapetour.dk med begrundelse og ønsket dato, så hjælper vi jer videre.
Vi ønsker, at I får en god oplevelse, så kontakt os endelig, hvis I har spørgsmål før eller efter turen, eller forslag til forbedringer. Vi svarer normalt inden for 24 timer.
Rigtig god fornøjelse!
Med venlig hilsen
EscapeTour.dk